Please install minimum flash player 7.0.0
Download at www.adobe.com
Download at www.adobe.com
Stor frodighed og biodiversitet
Som markbruget kendetegnes jordbunden i skoven ved sin frodighed og store biodiversitet. I Ugleholt Skov findes således en rig flora bestående af bl.a. blå anemoner og 7 forskellige orkidé-arter. Ligeledes er Ugleholt Skov kendt for sine mange sjældne fugle og mange arter af sommerfugle, ligesom der i skoven findes en 400 år gammel eg samt en historisk jættestue.
Ugleholt skov gennemskæres af Ørby Å, som er udpeget som internationalt gydeområde for havørred. Skovene drives derfor ligesom landbruget efter økologiske principper uden brug af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler.
Skovens træbevoksning består fortrinsvist af højskov fordelt på ahorn, gran, eg, bøg, ask og thuja med en kåret egebevoksning bestående af hollandske ege. Derudover findes en mindre produktion af juletræer og pyntegrønt, som ligeledes dyrkes økologisk.
